top of page
Search

Hvorfor overholder du ikke aftaler med dig selv?

  • Writer: Pia Wedde
    Pia Wedde
  • Nov 7, 2024
  • 2 min read

Og giver endnu engang køb på dine egne mål?


Din beslutning er taget; Du ved, at du præsterer bedre, når du får nok søvn, spiser sundt og prioriterer fysisk aktivitet. Så fra nu af skal der fokuseres på det gode helbred.  

- Mandag går godt.

- Tirsdag forløber ligeledes positivt.

- Onsdag begynder lidt udfordringer at snige sig ind.

- Torsdag var søvnen mindre god og du føler træthed - beslutningen om motion bliver sværere at holde fast i.  

- Fredag? Det begynder allerede at ligne de gamle vaner igen.


Så hvorfor overholder du ikke aftaler med dig selv?

Hver gang vi introducerer nye tiltag, kræver det både ekstra energi og dedikation. Og når energiniveauet bliver presset – for eksempel på grund af dårlig søvn – kræver det endnu større beslutsomhed at fastholde de nye vaner. I en travl hverdag bliver vi oftere fristet til at slække på aftaler med os selv fremfor med vores omgivelser – kolleger, kunder, familie. Derfor gør det en forskel at have en partner, der kan hjælpe med at holde fokus på målet. En partner, der hjælper os med at holde energi og motivation oppe, selv når de daglige udfordringer presser sig på.


Hvorfor overholder du ikke aftaler med dig selv?

Når vi ønsker at nå nye mål – både personlige og professionelle – er en accountability-partner en værdifuld ressource. En, der kan støtte i processen, hjælpe med at fejre delmål og skabe et momentum mod næste niveau. En partner kan hjælpe med at fastholde både motivation og dedikation, når vi i perioder møder modgang.


Min varmeste anbefaling herfra er derfor:

Sørg for at have en accountability-partner, når du vil nå nye mål - hvad end det er en ekstern coach, en intern kollega eller en nær ven – én, der kan sikre fremdrift og holde dig dedikeret på sporet.

 
 
bottom of page